Aktuelt

8. juni 2021: SOMMERVEJR OG ARBEJDSDAG

Det er blevet sommer med skønt solskin og lune aftener. Pavillonen er kommet op igen, og der giver anledning til hyggelige aftener sammen.

Men der er også blevet arbejdet, for i dag, d. 8.juni har vi haft fælles arbejdsdag. Der er gjort rent i fælleslokalerne, vasket havemøbler, pudset vinduer, vasket skraldespande og meget mere. Og vores skure har fået olie – noget de trængte meget til. Vi nåede at blive trætte, selvom pauserne med kaffe og smørrebrød gjorde godt.

Skurene får godt med olie
Der vaskes havemøbler
Fælleslokalerne rengøres
Alt bliver vasket og sat på plads i køkkenet.

NEDTAGNING AF PAVILLON

Det lakker nu mod efteråret, selvom temperaturerne stadig er høje, og solen varmer godt. Snart skal pavillonen tages ned efter en lang og god sommer med mange hyggelige stunder her.

INDVIELSE AF NY SOLTERRASSE

I August 2020 fik vi ny solterrasse, som blev indviet med “bobler” og lidt til ganen. På den nye terrasse er der sol fra sidst på formiddagen og til ud på aftenen. Samtidig med indvielsen tog vi også de nye stole i brug, og det blev konstateret, at de er gode at sidde i – med eller uden hynder.

Den nye solterrasse i haven .
Indvielse af terrassen i August 2020.
Indvielse.